På Grundlovsdag i onsdags lagde Parken på Østerbro grønsvær til EM – holdets næstsidste afpudsning før Turen går til Tyskland. Om Landsholdet, Parken ( eller rettere Idrætsparken) har Savage Rose skrevet og sjunget en sang, der starter: ” Når lyset tændes i Parken, og vi samles fulde af håb”. Omkring 50 kilometer nordpå opleves i høj grad at en masse håb og at lysene tændes i ansigterne på de tilstedeværende, når DBU holder Åben Træning.
Helsingør gl. Stadionanlæg, Nrd. Strandvej. ( 2022)
“Nøj for ét skud. Mæhle skød nærmest til månen!”, kom det imponeret fra en pige, der sammen med så mange andre var mødt op for at se landsholdsspillerne træne. ‘For Danmark’ stod der på banderne rundt omkring træningsbanen, hvor spillerne nu bol(d)trede sig.
Mæhle, Damsgaard, Eriksen og alle de andre var samlet igen forinden kampe i Nations League. Det var for alle os tilskuere tydeligt, at gensynsglæden var stor blandt spillerne, der koncentreret trænede og trænede, men som også havde tid til at tjatte til hinanden; der var betydelige brede smil at spore.
Der øvedes frispark. Højbjerg tager tilløb og pløkker så til højre for mål, bolden endte nærmest i favnen på en knægt iført en ‘For Danmark’ t – shirt. ” Jeg tog den sgu! Jeg er lige så god som Schmeichel”, jublede han. I baggrunden hørtes ‘ En for alle, alle for en – I røg og damp for Danmark’ fra en eller anden højtaler, et eller andet sted, ret så tæt på.
Østerport Station – tre timer timer tidligere.
“Fuck DSB“, lød det højt fra en knægt på perron 1, efter at de i højtalerne havde annonceret, at ” Toget mod Helsingør med planmæssig afgang klokken 14,oo er aflyst, da toget er i stykker. Der vil tage mindst 20 minutter, før det næste tog vil afgå. DSB beklager den gene, forsinkelsen vil medføre”. Knægten kiggede irriteret på sin kammerat: “For helvede. Vi når det ikke”. Lød det utålmodigt og vredt”. Han tilføjede: ” Det er ikke sådan, at DSB hjælper det danske landshold”. Lige ved siden af ham, var der en stor plakatsølje med et stort farvestrålende billede af nogle landsholdsspillere med teksten ‘ TV2 viser Nations League kampene’.
Jeg stod på samme perron og ventede på samme tog. Det var en ganske moderat mandag i juni for et par år siden, jeg havde en fridag og ville en tur til Helsingør, hvor landsholdet havde slået lejr, for at se, om jeg kunne være så heldig at få et glimt af nogle spillerne omkring Hotel Marienlyst, hvor de boede. Kort forinden, var en masse børn og teenagere i rød og hvide landsholdstrøjer stimlet sammen på perronen. Og der kom flere til. På det tidspunkt tænkte jeg ikke så meget over det. Det var faktisk først efter, vi langt om længe var kommet afsted og havde kørt et stykke tid, og næste station var Kokkedal, at jeg begyndte at undre mig over, hvorfor så mange gik rundt i landsholdstrøjer. Tilfældigvis sad jer bag ved de to knægte, som jeg tidligere har fortalt om. Her overhørte jeg deres meget engagerede og entusiastiske snakke, diskussioner og vurderinger om hver og enkelt spiller. Pludselig faldt 10 – øren:
” Hva’ skal landsholdet træne i dag?, spurgte jeg dem. ” JA – Klokken 16.00, kom det som med en mund fra dem begge. Nu var klokken 14.30, og det tog cirka 45 minutter før, vi skulle være i Helsingør. For en sikkerheds skyld tjekkede jeg lige min taske for at se, at jeg havde min landsholdstrøje med mig. Hurra – den var der!
Himmerige i Helsingør
Nå men altså, så blev det sådan. Efter denne første gang, lovede jeg mig selv, at det bestemt ikke skulle være sidste gang, jeg tog hele vejen til Helsingør for at opleve åben træning. Og så begyndte jeg trofast at tage afsted, så mange gange, der var muligt, når min kalender passede. Det er så svært at lade være. Og ofte havde jeg fantastisk følgeskab af venner, der er ligeså landsholdsholdstossede som mig. Så det blev en gentagne gestus overfor mig selv, og måske også landsholdsspillerne… Hvorfor? Det forsøger jeg nu at beskrive, og for at blive i fodbold – terminologien, så sker det igennem målscoringer:
1-0: Mens vi alle står og venter ude ved den nye Hybridbane tæt på Helsingør Stadion, bliver der pludseligt råbt: ” Der kommer Schmeichel”, “der kommer Mæhle”, “Der kommer Jonas”, “Der kommer Højlund”, der kommer…., Det blev løbet alt, hvad remmer og seler kunne holde ned i det hjørne af banen, hvor spillerne var, klar parat med autograf bøger/ blokke, kuglepenne og et forventningens anstrøg i ansigtet. En lille knægt med øjne så store som tekopper, da Højlund står foran ham, har helt mistet mælet, da Rasmus spurgte, hvad han hed, mens han skrev autograf. ” Damsgaard ligner en baby”, kommer det grinende fra en stor knægt. ” Mææhle” bliver der nærmest bræget af begejstring fra en lille flok, da nordjyden dukker frem
En dreng kommer stolt tilbage til sin mor efter at han har fået nogle autografer i sin bog. Moderen fortæller hvem spilleren er og skriver navnet ned under autografen. ” Jeg fik Eriksens autograf” lyder det stolt.
2-0: : Forud for en ‘Åben landsholdstræning, hvor Helsingør rent faktisk nærmest overvundet af vand, og alle os, der var mødt sjappede op, rendte rundt i voldsomt store vandpytter på betontribunerne på det gamle stadionanlæg. Vi var gennemblødte, for at sige det mildt. Men vi var der! Forinden havde DBU korrigeret den lovede ‘åben landsholdstræning’ med sætningen: ” Det er desværre ikke givet at få autografer fra spillerne, da de hurtigst muligt efter træningen skal tilbage på hotellet på grund af det kolde vejr’.
Og ganske rigtigt. Træningen var slut, boldene blev samlet ind, grønsværen havde nok været grotekst glat, og spillerne var på vej ud af banen. Flere tilskuere begyndte at gå mod udgangen
Pludselig blev der råbt: ” Der kommer Schmeichel” Og der kom han sjoskende, og bag ved ham dukkede lige pludselig Hjulmand, Eriksen, AC, Wind , Pierre Emilog ret så mange af de andre spillere op. Det pissede stadigt ned, men alle som en tog de sig tid til at skrive autografer, stillede beredvilligt op til fotos og gav ret så mange high fives. I min notesbog, skrev jeg efterfølgende: ‘At der på en voldsom regntung og grå dag som denne, var det som om, at solen alligevel brød frem for os, der var mødt op’.
3-0: Et gammelt ordsprog siger; at man bl.a skal høre sandheden fra børn. Efter en Åben Træning eftermiddag i november, trasker flere af landsholdsspillerne trofast og troligt ned til forsamlingen af heppende og håbefulde fans, der ved hegnet står klar med tusser for at få autografer. I løbet af dagen var der kommet meldinger om, at de normale stamspillere, heriblandt Eriksen, Højlund og andre, har måtte melde afbud på grund af skader. Skuffelsen stod malet i hovederne på de håbefulde. Det fik den tilbagevendte Jannik Vestergaard at sande: Mens han troligt var i gang med at skrive autografer kom det alvorsfuldt fra en bette purk iført en landsholdstrøje med Højlunds navn og nummer. ” Alle de gode spillere er skadede”. ” Hov, hov”. kommer det smilende fra Jannick, mens han fortsætter med at skrive autografer.
Gigantisk glæde i græshøjde
Hvad der gentagne gange har slået mig ved de her Åben Trænings arrangementer er, hvor meget det betyder for alle dem, der dukker op. Om det er den bette purk eller pige, eller en familiefar med en mave så stor som en fadølsfustage. Om det er en teenagerdreng, der normal vil blive kaldt træg og træls af sin omverden, så bryder glæden frem i hans ansigt, når han fotograferes sammen med Thomas Delaney. Det nærvær og den tilstedeværelse spillerne udviser er mere end guld værd!
Agtværdige AC.
Som så alle de andre, der tropper op til åben træning, har jeg også min favorit. Det er Andreas Christensen, den 28 -årige forsvarspiller med nummer på 6 ryggen; derfor har jeg selvfølgelig en landsholdstrøje med ‘Christensen’ printet på ryggen og ‘6’ printet foran. Jeg tror altid, jeg har haft en fascination for forsvarsspillere. I min optik er forsvarsspillere sådan lidt bassisten eller trommeslageren i et band; dem der danner et fundament; lidt modsat midtbanespillere eller angribere der mere kan sammenlignes med sologuitaristen og forsangeren. Det er oftest ej forsvarsspillerne der løber med overskifterne, medmindre de fucker up.
Det har derimod aldrig sagt mig noget med spillere, der buldrer og brager og altid er i medierne for mange andre ting end, hvad deres profession, Nicklas Bendtner kunne være et billedligt eksempel herpå.
Tidligere var min favorit Daniel Agger, da han spillede. Men han har for lang tid siden sat de professionelle fodboldstøvler i skabet.
I forhold til AC som han kaldes, så har jeg i mange år været imponeret over hans spillemæssige kvaliteter, han men ikke mindst den måde, hvorpå han går til rollen som professionel fodboldspiller. Han lader støvlerne tale ( hvem husker eksempelvis ikke det langskud til 3-1 i Parken mod Rusland under EM i 2021, der klart var med til at sikre vindere avancement fra gruppespillet), og værner ellers om sig selv og sit privatliv. Han er forside favorit hos nogle aviser, med mindre det handler om det sportslige. Han er grounded og virker stille og rolig og sympatisk.
Det har derimod aldrig sagt mig noget med spillere, der buldrer og brager med deres aktiviteter udenfor banen, og som derfor altid er i medierne for mange andre ting, primært negative, end hvad deres profession egentligt går ud på. Nicklas Bendtner er et levende eksempel herpå.
Men altså; Jeg oplevede det som mere end almindelig svært at få AC’s autograf på min trøje, det var ikke lykkedes ad flere omgange, det var nemlig ikke altid, han var til stede. Men så en dag lige pludselig.
Jeg berettede om ‘mødet’ via sms til en kammerat: ‘ Jeg var til åben træning i Helsingør i går. Og så tæt på, jeg kunne for at få Andreas’ autograf, han stod lige foran mig. Da jeg så rakte ud med blok og kuglepen, opdagede vi begge, at der ikke var blæk i 
. Til gengæld glædede AC lige efter en bette purk, som havde taget sin ene sko af for at få hans auto på den
. Og så var alt godt!’
Men et par Åben trænings gange senere, lyste lykkens pamfilius på mig. Det virkede ellers til, at det var slut med autograf skrivningen den dag, de fleste spillere havde forladt banen, de samme gjaldt derfor for en stor del af de tilstedeværende tilskuere. Jeg havde opgivet håbet, og var i gang med at pakke min notesblok i tasken. ” Dér er AC, kom det fra en af mine venner. Jeg kan kende ham på krøllerne”, Og ganske rigtigt! Der var han. De der var tilbage, skyndte sig ned mod ham, og der dannedes hurtigt en kødrand. Jeg stod sådan lidt bagved i køen og havde fundet den ene af mine to landsholdstrøjer to AC landsholdstrøjer frem – den nyeste havde jeg selvfølgelig på. Jeg havde dog end almindelig svært ved at nå derhen. “Skal jeg hjælpe dig, kom det prompte og pludselig fra en stor knægt, der stod længere fremme. Han var øjensynligt og anseligt ret så meget højere end mig. Inden jeg fik sagt noget, havde han grebet min trøje, og kort efter fik jeg den tilbage med nogle kruseduller på. Jeg er ganske sikker på, at han ikke var i tvivl om, hvor taknemmelig, jeg blev!
Og som det sikkert ses, så var det som om julelysene, der blev tændt i mine øjne på en mandag i august.
Note 1: Denne tekst er som det fremgår baseret på flere ture til Helsingør og ‘Åben træning’ i løbet af de sidste år. Derfor vil der måske findes navne på spillere, der aktuelt ikke er at finde på landsholdet.
Info:
Det er generelt kutyme, at DBU afholder en ‘åben træning – session’, hver gang landsholdet samles på Hotel Marienlyst forud for landskampe. Næste landsholdssamling vil i samme uge, forinden Uefa Nations League kampen i Parken torsdag den 5. september mod Schweiz. Når vi når så langt, vil du kunne se den præcise dag og tidspunkt her:
https://www.dbu.dk/landshold/herrelandshold/a-landsholdet/se-landsholdet-traene/
Note 2: Teksten blev lidt forsinket, så for at ramme en ny aktualitet, blev den lanceret på min facebook-side tidligt tirsdag den 11. om morgenen på følgende måde:
I går aftes var der sikkert mere end en masse rød/hvide tilskuere i Tivoli, cpfyldt af en masse rød og hvidklædte fodboldfans, som troppede op for at ønske fodboldlandsholdet en fantastisk EM – slutrunde og sende dem afsted til Tyskland, og folket kom tæt på deres fodboldhelte. Men det var en engangsforestilling. Jeg var som, jeg plejer til åben træning i Helsingør i mandags for en uge siden. Og her er der altid garanti for gevaldig glæde i græshøjde for alle, der gæster. Mine mange oplevelser ved landsholdets åbne træningspas de sidste år, er der kommet følgende skriv ud af ( tryk på linket)
———————————————————-
Krediteringer:
Alle ‘ On Location’ billeder fra Helsingør er taget af mine fantastiske partners in Crime, Onkel Tissi og Pelle. Tusind tak for det!
DBU – reklamen om ‘Åben Træning’ er taget fra Herrelandsholdets facebookgruppe.
Seneste kommentarer