Ryvangen – 29. juni 1944.
I den årle morgenstund blev 8 mandlige medlemmer af den jyske modstandsgruppe Hvidstengruppen gennet ud af fængselscellerne i Vestre Fængsel i København. Med kontrol af politisoldater, blev de fragtet ud til Ryvangen, og Henrettelsespladsen. Tiden var inde… De blev to og to bundet op af en af de tre pæle og fik sat en hvid klud på hver deres bryst. Det blev gjort, så skytten havde noget at sigte efter, så skuddet blev sendt så direkte afsted… På den måde blev lyset og livet – i dette tilfælde hos hver og én af de 0tte medlemmer af Hvidsten Gruppen – med ét slukket…
Hvidstensgruppen var en nedkastningsgruppe, som i perioden fra marts 1943 til marts 1944 tog sig af modtagelsen af våben og faldskærmsfolk, der blev nedkastet af allierede bombefly i området omkring Hvidsten – 14 km nord fra Randers. Ifølge bogen ” Hvidsten Gruppen – Den autentiske beretning fra 1945″, modtog gruppen alene i april og maj 1943 7 faldskærmsfolk og ca. 31 containere med våben og sprængstoffer. I juli og august blev det til meget mere. Det flade område omkring Hvidsten var ideelt til at modtage materiale fra luften, og Hvidsten Gruppen tog imod det meste af det, der blev kastet ned i den spæde start af modstandsarbejdet i Danmark under besættelsen. MEN hen af vejen var det lykkedes Hitlers håndlangere at få så mange oplysninger om gruppen, at de i marts 1944 kunne slå til og anholde medlemmerne på Hvidsten Kro. De blev arresteret, og fængslet i Århus Arrest, dernæst Horserød – Lejren for at ende i Vestre Fængsel. Den 26. juni blev de stillet for en krigsret og resultatet blev, at de til døden blev dømt. Efter domsafsigelsen slog alle dommerne hælene sammen, rakte hænderne i vejret og udbrød: Heil Hitler, heil. I sin krigsdagbog ud for den 29. juni skriver Major Von Heimburg fra det tyske ordenspoliti, at ‘ 8 sabotører er blevet henrettet klokken 5.00.’
Hvidsten Gruppen var en af de danske modstandsgrupper der fungerede i længst tid.
Sangeren og musikeren Lars Lilholt beskrev de 8 modstandsfolks endeligt i sidste vers af sangen Hvidsten Kro fra 1994 på følgende vis: //I Ryvangen til sidst, hvor de tavse pæle står/ De 8 af dem sang altid frejdig når du gaar/ Solen steg, orden lød, og så faldt de to og to/ dem fra Hvidsten Kro//
Der hvor de tavse pæle står.
Ifølge en informationspjece der findes ved indgangen til Mindelunden, var det en gruppe modstandsfolk først så, da de ankom til stedet den 5 maj 1945; tre sønderskudte pæle omgivet af en hesteskoformet jordvold. En tysk soldat kunne bekræfte, at det var her henrettelserne af de danske modstandsfolk havde fundet sted. Under besættelsen var der dog et halvtag, hvor den tyske henrettelses -peleton stod. I alt blev 94 modstandsfolk henrettet på dette makabre sted i Mindelunden. Afstøbninger af de originale pæle er i dag opstillet på pladsen. De oprindelige pæle er i dag i Nationalmuseets varetægt, og er udstillet på Frihedsmuseet i København.
Henrettelsespladsen lå i den nordlige i det, der fra 1945 blev kaldt for Mindelunden. De første grave var markeret med en nummeret pæl, mens der ved de seneste blot var stukket en kvist i jorden. Nogle henrettede var begravet i kister, nogle var begravet uden kiste, andre lå sammen i en grav, nogle gange var de bare blevet kastet i jorden.
Tyskerne havde sat en sodavandflaske ned i hvert gravsted/hul med navn på den dræbte, så de kunne identificeres, da de kort efter befrielsen blev gravet op. Og genbegravet enten i Mindelunden eller i deres hjemstavn andre steder i landet.
To henrettelsessteder i Ryvangen
Jeg vil betegne mig selv som en historienørd, og indtil for kort tid siden, har jeg altid haft en forståelse af, at alle de henrettelser, der blev foretaget i Ryvangen, skete på Henrettelsespladsen. Men jeg skulle komme til at lære nyt. For ved nærmere læsning af udgivelser om Mindelunden, lærte jeg, at der faktisk fra starten ikke havde været på stedet, hvor de tre tavse pæle står, at danske modstandsfolk blev skudt. Lokationen var tæt på etageboligejendoms komplekset Ryparken, og hed Pistolskydebanen.
ET historisk rids: Da dødsstraffene for modstandsfolk indføres i Danmark.
Den 29. august 1943 gik den danske samlingsregering af. Det skete i protest mod at den tyske besættelsesmagt vil indføre dødsstraffe for sabotører. Den danske modstandsbevægelse havde nemlig i 1943 ret så kraftig grad intensiveret sabotageoperationer rundt omkring i landet. Det var fra 1942, at modstandsgrupperne gik fra efterretningstjeneste for de Allierede, nyhedsspredning i illegale skrifter til også at omfatte regulær sabotagevirksomhed rettet mod tyske installationer, forsyninger der blev fragtet til Tyskland eller danske virksomheder som producerede for tyskerne.
Samme dag, altså den 29. august 1943 internerede tyskerne den resterende danske hær og flåde og okkuperede de danske ingeniørtroppers bygninger og øvelsesterræn i Ryvangen, der var etableret i 1926. Pistolskydebanen, der lå bagved Ingeniørkasernens bygninger. blev ifølge bla. bogen: ‘Mindelunden i Ryvangen’. brugt til at henrette dødsdømte modstandsfolk fra november 1943.
Et par af de første henrettelser på Pistolskydebanen.
I bogen ‘ Modstand – den skærpede kamp 1942 – 1943’ forklaredes den eskalerende udvikling sådanne: ” Man måtte imidlertid komme Hitlers krav i møde i en vis udstrækning. Derfor blev to danskere henrettet bag Ingeniørkasernen i Ryvangen den 22. november 1943 efter en lyndom ved krigsretten”. Der var her tale om den 38 – årige maler og leder af en af de første BOPA – sabotagegrupper, Svend Edvard Rasmussen fra København og den 21 – årige bagerlærling Marius Peter Christian Jeppesen fra Randers. Ved at gå ind i den digitale ”Modstandsdatabase’ kan det bla. læses om Svend: ‘ Arresteret for sabotage den 16. september 1943 og henrettet i Ryvangen den 22. november som repressalie’.
Svend Edvard Rasmussen, som var af de første henrettede på Pistolskydebanen den 22. november 1943, var født i København. Han ligger i det område af Mindelunden, der kaldes for Det Store Gravfelt. Hans grav har nummer 1 ud af de 105 grave, der findes her, og som alle er den placeret vandret og enkeltvis oven på en sokkel, der er hævet et trin over den almindelige jordhøjde. Lyng planter omkranser gravstenen, hvor Danmarks Rigsvåben med tre løver med kroner og ni hjerter ses øverst. På nogle gravstene har de pårørende kunne tilføje korte sætninger og budskaber. På Svends gravsten er der indgraveret: “Lykkeligt at hvile efter fuldendte gerninger”.
Inden henrettelsen fandt sted fik den dødsdømte lov til at skrive en sidste hilsen til hustruer eller forældre. I efteråret 1945 udkom 112 henrettede frihedskæmpers sidste breve med titlen ” De sidste Timer – afskedsbreve fra Frihedskæmperne 1943 – 1945″.
Her skriver Svend til sin kone den 22. november 1943 om morgenen:
“Om Jeg har været jer en god Mand og Far, det ved jeg ikke; der er jo så meget, der spiller ind, naar vi omgaas uden Tanke for Døden. Men Du ved, at Jeg ikke er noget daarligt Menneske, og at jeg kun har handlet ud fra de Bevæggrunde, som for mig har staaet som de rigtige. Nu skal jeg derfor bøde med midt liv. (…) Gid jeg kunne kysse jer til Farvel. Levvel. Jeres Svend.”
Om Marius, der også var BOPA medlem, står der i Modstandsdatabasen: ‘ Arresteret 9. november for vold mod tysk soldat. Han havde forsøgt at slå en tysk soldat ned for at få hans pistol, men det mislykkedes. Henrettet den 22. november i Ryvangen som repressalie’.
I denne samling af vidnesbyrdene De sidste timer findes også et par breve fra Marius til hans mor, dateret den 22. november: Elskede Mor. Min Dom i dag er Døden (…) Der har været en Præst inde ved mig, jeg var til alters. Jeg mødes med jer i Himlen, hav det nu godt på Jorden. (…) Jeg græder ikke, jeg gaar roligt i Døden. Præsten vil være til Stede, naar jeg ta’r til Himlen.
Fordi Marius havde hjemstavn i det jyske blev hans jordiske rester efter krigen gravet op i Ryvangen, og sendt til Vester Alling Kirkegård, hvor han blev genbegravet. Det samme var tilfældet for de 8 medlemmer af Hvidsten Gruppen, der nu ligger i en fællesgrav nord for Hvidsten Kro.
Pistolskydebanen
Ikke så langt fra der, hvor bus nummer 14 med destination Ryvangen har endestation, findes der et område tæt op ad de karakteristiske gullige murstens etage – ejendomme med deres røde teglstenstage.
” Voldene må ikke betrædes, står der på et hvidt skilt med grøn baggrund”. Og omkring ved siden af findes et andet skilt, hvorpå der står:
” Her på dette sted lå Ingenørkassernens Pistolskydebane, der under Danmarks besættelse fra den 29. august 1943 til 5 maj 1945 blev benyttet af den tyske besættelsesagt ved henrettelse af danske patrioter”.
På Pistolskydebanen blev de første henrettelser gennemført i november 1943, Beboere i de nærliggende huse observerede hvordan der lød skud ude fra Skydebanen, efter at de tyske soldater og fanger var ankommet til stedet. Efterfølgende blev trækister båret væk fra stedet. For at undgå at den danske befolkning fik viden om, hvor besættelsesmagten henrettede danske modstandsfolk, flyttede tyskerne henrettelserne til en placering længere inde på kasserneområde, hedder det sig i den førnævnte pjece, der fås ved indgangen til Mindelunden.
Ifølge beskrevne beretninger fra ældre beboere af Ejendomskomplekset Ryparken, der grænser op til Ryvangens sydvestlige hjørne, kunne fortælle, at de den første tid efter den 29 havde august 1943, hvor tyskerne overtog området, havde set tyske aktiviteter omkring Pistolskydebanen, der dengang lå lige bag indgangen til øvelsesterrænnet. Efter at både tyske soldater og civile i de sene aften eller tidligere morgentimer var ankommet til skydebanen, lød der bragende skudsalver, og umiddelbart efter, blev der båret trækasser, formentligt kister, ud derfra.
I de følgende dage kunne beboerne læse notitser om hentede danske modstandsfolk, Beboerne var derfor overbevidst, om at det var her, de første henrettelser fandt sted.
I løbet af 1980’erne forsatte arbejdet med at finde og vurdere dokumentationen omkring de tidligere henrettelser på Pistolskydebanen, som beboere i de nærtliggende etageejendomme havde observeret.
Den 4. maj 1990 på 45 årsdagen for Befrielsen blev Pistolskydebanen officielt indlemmet i Mindelunden, Frihedskampens veteraner havde været de drivende kræfter bag udvidelsen og stod også bag den mindesten, der blev opsat i forbindelse med indvielsen.
Flytningen til Henrettelsespladsen
Det er altså uomtvisteligt, at den første række af henrettelser af danske modstandsmænd har fundet sted på Pistolskydebanen, det dokumenteres senest i bogen: ‘ Mindelunden i Ryvangen’ fra 2022 og i den gratis informationspjece, der fås ved indgangen til Mindelunden. Men hvad det er mere uklart er, hvornår det præcise tidspunkt var, da Hitlers håndlangere flyttede eksekveringerne af dødsdommene fra Pistolskydebanen og længere ind på øvelsesterrænnet, på det område som meget signende fik navnet Henrettelsespladsen, altså det sted , hvor Hvidsten Gruppen døde for tyskernes kugler den 29. juni 1944. At man gjorde det, skyldes selvfølgelig med tanke på de nysgerrige beboere tæt ved Pistolskydebanen. Det blev af frygt for mere folkeopstand nødvendigt at skjule mordene. Det blev simpelthen for farligt og for hektisk for Hitlers Håndlangere, og så morbidt som det nu kan være, var det oplagt at plaffe modstandsfolk ned i skovens dybe stille ro. Der var ingen vidner.
Henrettelsespladsens beliggenhed var et mere uanseligt sted, der lå godt gemt af vejen, og geværsalverne vakte derfor ikke opmærksomhed. I et svar på mail fra en af medarbejderne fra Mindelunden hedder det: ” Der er ikke noget entydigt svar, der er meget få kilder om henrettelserne, men der er gode indikationer på, at henrettelserne på Pistolskydebanen foregik indtil sommeren 1944, hvor Hvidsten Gruppen blev henrettet på Henrettelsespladsen den 29. juni . Da tyskerne senere genoptog henrettelserne fra den 27.2 til 19.4 1945 , er det vores antagelse, at alle 64 dødsdomme i den periode, blev eksekveret der”.
Deres offer peger mod fremtiden
Den 29 august 1945 oprindes den nationale mindehøjtidelighed i Ryvangen, hvor 105 af de fundne blev lagt i kister og genbegravet. Indvielsen af Mindelunden blev foretaget af Københavns Biskop, Hans Fuglsang- Damgaard, der havde støttet modstandskampen. Nogle af sætningerne i hans tale lød:
” Vi maa aldrig glemme, hvad de led, da de stred for os, da de blev pint, da de blev dømt. da de blev ført til Døden… Deres offer peger mod Fremtiden, og de vil række os den Fakkel, de tændte for os, og ve os, om vi ikke griber den og bærer den videre. Disse åbne Grave taler om Prisen, der skal betales, naar det gælder Værnet om Frihed og Ret”.
——————————————————————————————————-
Krediteringer af billeder
Billeder med farver tilhører Mindelunden.
Ældre billeder tilhører Nationalmuseet, fotografer er i alle tilfælde ukendt.
Lærerig læsning:
De Sidste Timer. Afskedsbreve fra Frihedskæmperne 1943 – 1945. Med forord af Per Stig Møller, Kristeligt Dagblads Forlag og Frihedsmuseets Venners Forlag i 5 udgave, 1. oplag. Bogen er oprindeligt udgivet på Berlingske Forlag i 1945.
Mindelunden i Ryvangen, En beretning om, hvordan og hvorfor den er skabt, samt om, hvad der er sket her fra 1945 – 2010. Af Johannes Forsmark.
Udgivet af Kammeraternes Hjælpefond i 2010.
Hvidsten Gruppen – den autentiske beretning fra 1945, af Axel Holm og Pies erindringer 1942 -1945 af Pie Frandsen. Oprindeligt udgivet i 1945. Genudgivet på Lindhardt og Ringhof forlag i 2012.
Sommeren 45′ – fra Overmod til Mismod af Per Stig Møller, Kristeligt Dagblads Forlag 2019, 1 udgave, 1. oplag.
Seneste kommentarer