Passager fra Pride Paraden…

” De der kan virkelig sætte en fest i gang” lød det imponeret fra den gråhårede dame, mens hun lagde Tante Berlingeren på bordet og pøste endnu mere fløde i kaffen.

Og ja – denne her lørdag formiddag i august var ellers så fredelige Frederiksberg skueplads for et sandt inferno af livsglæde. Brostenene omkring Rådhuset blev betrådt af i hundredevise af glædestrålende paradedeltagere, der allerede kyssede og krammede, bællede balstyriske bajere, hujede, skrålede og sang til lyden af den ene paradevogns mere hårdtpumpede melodi end den anden. Solen skinnede og et stort banner forkyndte, at ‘ Gud elsker bøsser’.

“Priden er ikke kun en fest, men også et signal om et inkluderende samfund, hvor der er plads til forskellige seksuelle observanser. Det er vigtigt, at vi som kommune byder velkommen til viser en livsbekræftende sans for tolerance og ligeværd ” konkluderede Jørgen Glenthøj, bydelens borgmester og gav signal til start.
Ballonerne bragede til vejrs med Amnesti  og deres ” Human rigth are my pride, love is a human rigth” slogan og Club Christophers ‘ Just can’t married’. Symbolsk for at Priden også er lig med en stor portion alvor.

Langs paraderuten havde folk i tusindvis taget opstilling på gaden, andre sad på murer , mens andre igen oppe fra deres lejligheder sendte high – fives til optoget. Der var unge og gamle, mænd og kvinder, hvide og sorte. Alle som en bekendtgjorde de, at hyldede LGBTQ folkets ret til at være dem selv.

De var vinder til et line up af de helt store af et livsbekræftende leben af folk der sprudlede af glæde og begejstring og stolthed og paraden fortsatte og fortsatte af Nørrebrogade, over Dronning Louises Bro for til sidst at ende på Rådhuspladsen.

“Alle folk kan se det, for du er så smuk og dejlig messede Anne Linnet i højtaleren – som en hilsen til hver og en. Og hvor kunne det ikke være mere rigtigt.

Stor tak til Steen Hansen/ SH Photos for tak billeder!