Den anden side af Storm P.

Storm P Perikles(1)

På solskinssommerdage som disse findes der ikke noget bedre end et par kolde fra kassen.  Og der er så absolut og bestemt noget om snakken i denne her berømte dialog mellem to af Storm P.’s elskelige vagabonder:   “Du Perikles – ka’ Du sige mig, hvornår en Tuborg  smager bedst?   –  Hvergang!

I foråret ville det have været  51 år siden Robert Storm Petersen døde. En signatur der b.l.a. skulle blive godt og grundigt kendt for sit vid og ikke mindst de utallige illustrationer af de mere eller mindre hyggelige, rare og  spidsfindige vagabonder.

For et stykke tid siden, havde jeg fri på en tirsdag og tænkte, at jeg i stedet for bare at sidde og stene og nærmest afholde min egen serie – søndag, burde jeg for en gang skyld være kulturel.

Dengang boede jeg tæt på Assistens Kirkegården og arbejdede i København ZOO og tog derfor ofte turen ud af Falkoner Allé. Lige ved indgangen til Frederiksberg Have ved Frederiksberg Runddel ligger der et smukt nærmest orangerødt hus. ‘Storm P. Museet’ står der ovenover indgangen.

storm P museet

Det jeg kendte til Storm P. var hans meget sjove og glade billeder af vagabonder, de lidt skæve størrelser der igennem hans streg blev gjort levende og elskelige, som de to på Tuborg – reklamen:

“Du Perikles – ka’ Du sige mig, hvornår en Tuborg  bedst?   – Hvergang!

Og hele mit billede af den sorgløse tusindkunstner blev i starten bekræftet, da jeg tøffede rundt og iagttog skillerierne.

Jeg lod På Storm P. museet findes også et billede af en Gårdsanger (1941) med butterfly og et stort smil på læben, der står og synger i en gård, mens et kor af hunde synger eller hyler med. Det er et meget farverigt og stemningsfuldt og sorgløst billede.

Og dem var der mange af. Det var ikke til at undgå at blive glad i låget.

Men bedst som jeg troede det hele bare var fest og farver, trådte jeg nogle trin op på første etage. Pludselig fæstede mit blik sig på nogle billeder og illustrationer, der virkelig var anderledes. Jeg nævner i flæng:
 “Absint -dranker” (1906) (Olie på karton)
En sørgmodigt udseende mand sidder med sit halvtomme glas og så mere end almindelig mistrøstelig ud. Man ser hele hans fjæs i alle dets facetter. Det er et meget farverigt billede, men de stirrende øjne er ikke til at undgå at lægge mærke til.
StormPmaler_180(1)
 
” Se nu at komme af sted og det lidt hurtigt”. (1908).
Billedet forestiller en krøbling uden det venstre ben. Han må derfor støtte sig til en stok. Foran ham står en arrigt udseende betjent, der brovtent giver den ovennævnte ordre og holder hånden op for at signalere: Herfra og ikke længere!
“Første og anden ophængning”. (1909)
En forhutlet mand ses i et tomt rum, hvor det eneste, der er, er et billede. Ellers er der tomt. I billede to har manden brugt en knagen (som billedet ellers hang på) til at hænge sig selv op. Billedet er smidt på gulvet. Fem rotter er kommet ind. Manden ser dog stadigt levende ud. Blikket stadigt forundret. Fra det lille tagvindue kommer der lys ned.
Og det var flere billeder af samme kalibre med samme dystre pennestrøg blandt andre “Den sidste ophængning ” fra 1907, og “Dystre tider” fra 1919′.
 Storm P. 1

Note: Med tak til Storm P. Museet for tilladelse til at benytte billeder.

Måske kan du også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *