Christianshavns mest berømte Værtshus og Værtshusejerske….

Her i marts har DR haft repremiere på de første 12 ud af de i alt 84 episoder af ‘Huset på Christianshavn’ ( resten følger). Episoderne er blevet ny – restaureret og har fået et filmteknisk løft.  Nu kan vi så gense en version af livet i ‘Rottehullet’ med dets trofaste gæster Meyer, Olsen, dyrhandler Clausen, Egon og ikke mindst værtshusets ejer; Emma.

I december 2022 havde jeg fornøjelsen sammen med så mange andre at deltage i receptionen for bogen ‘Alletiders Værtshuse på Christianshavn’. Den foregik på Christianshavns Bibliotek, og undtagelsesvis havde forfatterne fået tilladelse til, at de måtte servere øl,  og så var stemningen ligesom sat. Bogen fortæller blandt andet om de 60 forsvundne men mindeværdige udskænkningssteder;  I dag er der kun syv brune værtshuse tilbage på ‘ Havnen’, heri blandt Eiffel Bar.

På vejen hjem fra receptionen kunne jeg ikke lade være med at tænke dén tanke, at når talen falder på kendte værtshuse på Christianshavn, vil jeg vove den påstand, at i den brede danske bevidsthed, så er der ét, der uden tvivl i folkemunde vil blive nævnt som det første.   Og dette værtshus har til huse på adressen Amagergade 4, som er en stille sidegade til den trafikale stormombruste Torvegade. Navnet på det er Rottehullet.

Og dér var det, at jeg synes, selvom gardinerne var trukket ned, at jeg kunne se det hele for mig:  Se Emma, der stod bag den lille bar og  igen  var i gang med at skænke op til hendes stamgæster; Flyttemand Olsen, Dyrehandler Clausen, vicevært Meyer og kontormanden Egon.

Selvom der var bomstille, synes jeg, at jeg kunne høre Olsen give en ny ordre med ordene: ” Emma – jeg er træt af det her blomstervand. Stik mig en Porter”. Inden han så vil lægge nakken tilbage og tømme flasken i et drag, for så efterfølgende at gå i gang med at spille terninger.

Jeg kom til at tænke på det oliemaleri, som jeg har købt inde i byen, og som nu hænger hjemme i min lejlighed på Amagerbro, og som i høj grad indkapsler  Emma og Olsen:

 Jeg blev stående der i lang tid og hørte på en masse snakken, skænderier, primært mellem Meyer og Olsen, hvor Emma bramfrit må sætte sidstnævnte på plads, som hun kalder for en ‘væskeansamling og et stort gabehoved’, mens hun  gør det meget klart, at ” Meyer står under min beskyttelse”.

Det hele er fiktion….

Det blev understreget, da jeg bladrede igennem værtshusbogen og fandt siderne om ‘Amagergade’. Her stod der sort på hvidt at:  ‘Seriens hyggelige værtshus Rottehullet var kun en facade for de indendørs kulisser, der blev optaget på Nordisk Film i Valby’.  Og derfor var det kun udendørs optagelserne, som blev til i den lille smalle gade.  I flere år hvor serien blev optaget var Rottehullet ( der dengang var gult) nemlig bare et hul, hvor der ikke var andet end et tomt rum. Undervejs blev det til et antikvariat.

På samme måde er bygningen overfor, Amagergade 7-9, hvor seriens øvrige personer bor, også bare en kulisse.

Da de sidste optagelser af ‘Huset på Christianshavn’ var afsluttet i 1977 blev det berømte skilt med ‘Rottehullet’ hængende, og hænger der altså den dag i dag. På daværende tidspunkt var det blevet til et galleri med samme navn. I dag er det en beboelsesejendom.

Hvad der til gengæld er lidt interessant er, at der i et afsnit i ‘Alletiders Værtshuse på Christianshavn’

om områdets forskellige beverdinger dengang og nu anføres,  at der i virkelighedens verden faktisk har eksisteret flere beværtninger i bygningen, sidst i 1801. ” Desværre” skriver forfatterne “ved vi ikke,  om de har haft et navn – I hvert fald ikke ‘Rottehullet”.

Det hele opsummeres meget godt i en kommentar fra den tidligere TV – Vært og nu guide Claus Hagen Petersen, som jeg og en kammerat var på en Christianshavner tur med. Da vi går forbi Amagergade nr. 4 siger han: ” Der hvor folk stopper mest op på min rundtur  på Christianshavn er faktisk hér ved Rottehullet . Og så bliver  der fotograferet. Nogen gange minder det mig lidt om, når man ser udenlandske turister stimle sammen om den Lille Havfrue, og så knipser løs”.

Og jeg gør det samme selv. Når jeg har venner, det ovennævnte billede er af  Thomas,  med på gåtur og vi befinder os omkring Christianshavns Torv er det nærmest en udskreven lov, at vi skal dreje ned ad Amagergade, der er blevet dyrt og mondænt i forhold til det slumkvarter, vi så i serien. Så stopper vi op og åbner et par Grønne Tuborg foran Rottehullet, for sådan lige at skåle med den imaginære Emma.

Emma: To kolde fra kassen!

Selvom man ikke skulle tro det, blev Emma først opfundet i afsnit syv, men alligevel har hun gennem de resterende 77 afsnit i allerhøjeste grad fået langet i kassevis af bajere på bordet, for ikke at nævne et stort kvantum gibbernakker ( og så selvfølgelig danskvand til Hr. Larsen).

Som denne vågne seere nok bemærker, er det næsten altid Tuborg flasker der bliver bundet (og ikke Carlsberg). Hvordan kan det være?  I den senere omtalte bog om ” Huset på Christianshavn”, fortælles det, at grunden til dette nok skyldes, at man oplevede at ‘ dem ude på Tuborg altid var så flinke’. På et tidspunkt fik direktøren fra Carlsberg også lov til, at hans øl blev solgt i Rottehullet.  ‘I praksis var dem fra Carlsberg dog ikke så nemme at have med at gøre, men at det blev besluttet af nogle af figurerne skulle drikke Carlsberg’. I forbindelserne med optagelserne af serien hang der også et messingskilt med Carlsberg – logoet ved siden af døren til Rottehullet.

Som skabt til rollen.

Emma i skikkelse af Bodil Udsen, eller Bodil Udsen i skikkelse af Emma brændte så meget igennem, som den farverige værtshusejer og er nærmest blevet et nationalklenodie. Hun var med andre ord ‘type castet’ til rollen.

I en biografi om Bodil Udsen fra 2015 står der: ” Der var en grund til, at hun blev valgt til den rolle, for hun var jo selv som privatperson den mutter’ , der kunne styre hele Huset på Christianshavn, formulerede Hans Kristensen, der var instruktørassistent på serien. Men fortællingerne om skuespilleren Udsen er også fortællingerne om en meget trofast stamgæst på diverse beverdinger i en lang periode af sin karriere. Når adrenalinen efter tæppefald skulle bankes ned eller når ensomheden skulle dulmes, og når teaterlyset var slukket. Dette blev i høj grad en fordel, da hun blev til Emma. Hun havde en masse feltundersøgelser at tære på som baggrund for rollen, hun kendte til værtshus – jargonen og ikke mindst, hvordan ‘dem der bag baren’ arbejdede. Derfor fik hun Balling til at skæret længden af sine replikker ned, da hun mente, at Emma snakkede for meget.  ” De (folk bag baren) siger mere ‘ hmm’ og ‘Nå ja’ og så klasker de en øl ned foran folk”.  Det står at læse i den nævnte biografi om hende, hvor hun også er citeret for at sige: ” Ved nærmere eftertanke kan det godt være, at jeg også har en god portion Emma i mig privat. Hun er jo en fornuftig servitrice, der holder af Emma, og det gør jeg bestemt også. Gode servitricer er vigtige – det ved jeg alt om”.

 Christianshavns Koryfærer.

I det sene efterår 2022 deltog jeg igen i en bogreception;  denne gang i forbindelse med lanceringen af en bog om Huset på Christianshavn, bogen var et stort og digert værk, og faktisk den første om’ Huset’ Receptionen foregik i lokalerne hos Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv, og jeg kan huske, at forlæggeren Søren indledningsvis sagde noget i stil med: ” Når vi nu ikke kan afholde receptionen i Rottehullet, så er det her ligeså godt, fordi vi er så tæt på Amagergade, som vi stort set kan være….”

Og til receptionen var der selvfølgelig stillet sirlige rækker op med massevis af dugfriske Grønne Tuborg på flasker, lige i Olsen, Dyrehandler Clausen, Egon og Meyers – og selvfølgelig Emma’s ånd.

Helt tilfældig kom jeg under receptionen i snak med en rar mand. Det viste sig, at han boede i  ‘ Rottehullet’, som jo i dag er en ganske almindelig beboelsesejendom. Han fortalte, at folk kommer og banker på, tager fotos af bygningen og står og stirrer ind. ” Men det må man altså bare æde, når man bor på sådan et sted”, kom det med et delvis smil.

Jeg havde ikke før været i det meget lille og atmosfærefyldte ‘Christianshavns Museum,  som har til huse i et gammelt vagthus fra 1700 – tallet. I en pause under receptionen trissede jeg rundt med en Grøn i min hånd, og kiggede på de forskellige billeder af berømtheder med tilknytning tl Christianshavn; i flæng kan nævnes Peder Tordenskjold, ægteparret Johan og Johanne Heiberg,  N.F.S. Grundtvig,  Anker Jørgensen med mange flere.

Og mens jeg studerede dem, skuede mit øje et billede, som jeg straks følte genkendelsen glæde ved;

Side om side med de andre Christianshavns koryfæer hang der nemlig et motiv, hvorpå der stod “Emma ” med undertitlen: ‘Værthusejer på Christianshavn’.

Skulle du få lyst til at læse mere?

Den omtalte bog om ‘Huset’  er ( ligesom billedet af Olsen og Emma) også flyttet ind hos mig på Amager, og det er jeg meget velsignet over!

https://www.booklab.dk/boger/huset-p-christianshavn-af-christian-monggaard-og-jakob-wendt-jensen.

Og det er ligesom bogen om ‘Alletiders Værtshuse på Christianshavn’ , som også er flyttet ind i min bogreol.

Min tidligere Hus Forbi journalist kollega Birgitte Ellemann Höegh har i 2015 skrevet en biografi om Bodil Udsen, hvori der findes afsnittet ” En snert af Emma” med mange spændende anekdoter om den gæve værtshusmutter: https://www.gyldendal.dk/produkter/bodil-udsen-9788702173468