Som Englene Synger…. På Cafe Intime til ‘ Sangen har Vinger’.
Ttlen på ovenstående Youtube link er: ‘Café Intime: Interview med sangerinde og værtinde Iben Lignel.’ Tryk på den yderste knap yderst til højre for at se klippet’.
Hver gang det bliver onsdag og sidst på eftermiddagen, siger jeg højt til mig selv ” Afsted, Afsted. Og det kan ikke gå for hurtigt”. “Afsted” betyder fra den slagne vej fra hvor jeg end er og så ud til Frederiksberg, dernæst ind og kapre en plads på Cafe Intime, købe mig en Hancock Black Lager og en pose flæskesvær. Og på den måde være klar til noget af det smukkeste i mit univers: ‘Sangen har Vinger’ aftenen.
Det var mere eller mindre sådan sidst på aftenen på det lille boudior værtshus Cafe Intime. Det havde været sådan en fantastisk aften, det sitrede af forår og frimodighed. Stemningen var allerede langt tidligere på selvsamme aften steget som et kviksølvstermometer stiger på en hed sommerdag. Vi skulle i gang med sidste sæt på stedets onsdags arrangement Sangen Har Vinger. Min kammerat og jeg havde haft en sindssyg eventyrlig aften, og vi var blevet så helvedes hæse ved, ligesom så mange andre derinde, at synge med på den ene sang efter den anden, om det så var revyviser, musical – sange og alt i den retning . Vi var så hæse, men vi var i himmerige!
Nu eller aldrig tænkte jeg! Og så tog jeg mig mod til at spørge en af de rare mennesker, som havde været med til at underholde os hele aftenen igennem; en herre der blev præsenteret som Bjarne, og som sad ved det bord, jeg mere eller mindre havde gjort til mit stambord. Bjarne havde allerede sunget et par sange.
Og han var god. Ligesom alle de andre. Jeg spurgte Bjarne, om det på nogen mulig måde kunne være, at han kunne synge ‘ Den gamle Skærslippers Forårssang’. En sang som jeg først havde stiftet bekendtskab med, efter at jeg i et års tid havde arbejdet på Herbergscentret Sundholm; det sted hvor nogle af vores mest udsatte borgere har til huse. Jeg husker, at jeg tilfældigvis hørte Allan Olsen og Niels Hausgaards version af sangen, som henholdsvis blev komponeret af Kai Normann Andersen og sat på tekst ved Sigfred Pedersen i 1955. Ikke mindst gjorde følgende vers af gode grunde et stort indtryk på mig.
Hvor er I nu, alle I jeg kendte
hver buttet pige, hver kammesjuk?
Hver anden af jer på Sundholm endte
Hver anden kvaltes i flaskens kluk
Men jeg er stadig iblandt de vakse!
Mit hår er hvidt, men min tud er rød!
Jeg sliber knive, jeg sliber sakse,
jeg sliber solskin og dagligt brød.
Bjarne smilte tilbage på spørgsmålet, om han ville synge sangen, og sagde ” Ja selvfølgelig. Jeg skal bare lige finde den”. Kort efter stillede han sig op og sang denne her fantastiske version af historien om den Gamle Skærslipper og Dennes forårsvise. Til alle de tilstedeværendes absolutte glæde og begejstring. Inklusiv mig selv, i allerhøjeste grad og ikke mindst!
” Hvad er det, der står på din blok, hvad er det, du skriver, kommer der ofte nysgerrigt fra mine sidemænd eller damer, drenge eller piger. Alle som en, har de ikke kunnet undgå at lægge mærke til, at jeg ret så meget – foruden at klappe, smile, købe øl og konversere, har en mani med at nedskrive en masse – for dem – ulæselige noter. Mit svar er altid: ” Jeg har det med, at skrive alle titlerne på de forskellige sange, der synges ned, og specielt historien bag dem, når den fortælles. Og så går jeg hjem og genopfrisker de forskellige aftenenes setlister på Youtube.
Og så er der også en masse ting at lære om gammeldaws sprogbrug og ord, som i den rørende sang om ‘Manden på Risten’, hvor hans kammersjuk Johansen ‘ som i november skred gedulgt’.
Og hvad betyder så ordet, eller sætningen ‘ At skride Gedulgt’; det betyder at skride ned til noget, der ikke er sjovt.
Nogle gange bliver præsenteres vi også for alternative versioner af gode gamle kendinge. Som da en herre, der tydeligvis havde drukket et par vaser, som Otto Brandenburg ville have formuleret det, greb mikrofonen og sang sine egen – nok så autentiske version af ‘ Jeg ved en Lærkerede’ med de afsluttende linjer. // Men snapsen den kan bide/ så straffen den bliver hård/ for fanden må jeg lide/ for at få en enkel tår//.
Hvor har jeg været så uendeligt og enormt privilegeret at høre så mange fantastiske, fascinerende og til tider finurlige fortolkninger af så mange smukke sange. På den måde har jeg via diverse sange oplevet historiens vingesus, og fået en gratis form for lærdom, som jeg af ikke ville have været foruden,. Jeg har været så heldig at få lov til at opleve et overflødighedshorn af sange og sjæl.
Oh, hvor har jeg båret utallige småbranderter ud efter ‘Sangen har Vinger’, ikke de dér voldsomt virkende, men nærmere de mere poetiske af slagsene.
Og som altid trisser og trasker jeg hjemad mod Amager med glæde i sind, og i tankerne nærmest råbende ‘Tag og Kys det hele fra mig’. Og som altid vågner jeg sagligt summende op næste morgen, og selvom det skulle være trist og koldt udenfor, så bliver det lille smil, jeg har gemt til det bliver gråvejr, helt naturligt til et stort af slagsen, som var det en sol.
For god ordens skyld:
Sådan helt generelt har jeg været til så mange forskellige ‘ Sangen har Vinger’ aftener i løbet af flere år, så alle min observationer, tanker i teksten, diverse citater og så meget andet er samlet over alle disse uendelige livsbekræftende besøg. Mit mål har her været at viderebringe denne fantastisk fortryllende oplevelse, jeg selv bliver bliver ved og ved med at få ved at være gæst til de ´her´ aftener. I processen med at sammenskrive det hele her natten til onsdag den 24. april 2024, kan jeg allerede mærke, at jeg så absolut skal forbi igen derude i aften. Der er ingen vej udenom!
Krediteringer:
Jeg vil gerne sige tak til alle, der har bidraget til billedsiden af denne tekst!
# Thomas Marcel Sahl: Stemningsbilledet af Cafe Intimé før sangstart med flyglet, hvor der står de vise ord: ‘Flygler har også følelser’ og billedet af min så absolut favorit ‘ Sangen har Vinger’ øl: Hancock Black fra Skive.
#I forhold til linket med Cafe Intime’s værtinde Iben Lignel, vil jeg gerne sige tak for tilladelsen til at bruge klippet af Christine Hybschmann, der for nogle år siden portrætt1erede Café Intime. Og så selvfølgelig – og ikke mindst tak til Iben for at give hendes ‘go’ til at, at jeg må viderebringe hendes ord.
# Bjarne Dam Clausen for at give lov til, at jeg må bruge hans fantastisk smukke version af ” Den Gamle Skærslippers Forårssang”. Det er virkelig en velsignelse!
# Lars Hougaard Nielsen, der har taget billedet af én af Intime’s trofaste og dygtige Trubadurer, Lars i gang med at synge en af min faders yndlingssange, ( som så også blev min): ‘Imellem Esbjerg og Fanø’. Og i ligeså høj grad tak til Lars Hebo Olsen for at få lov til at fotografere ham.
# Billedet af siderne fra Højskolesangbogen er frit downloaded her: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/billeder
# LGBT + tegningen er brugt med tilladelse af https://www.freepik.com/ mod kreditering.
Generelt om Cafe Intime:
https://www.cafeintime.dk/
Seneste kommentarer