Homolivet i Rendestenen

TILBAGEBLIK: Hvis du på din aftentur vælger at vandre rundt i området omkring Teglgårdsstræde og Studiestræde, vil du ofte se to fyre komme gående hånd i hånd. Det gør de, mens de f.eks. er i gang med at beslutte sig for, om det er på Masken, Cosy, Jailhouse eller Mens Bar, de skal starte – eller fortsætte deres aftenrunde.
Historisk set har ‘Pisserendekvarteret’ været et område, som har tiltrukket tusindvis af homo -, bi og transseksuelle gennem tiderne. ‘Pisserenden’ var gæstgiverkvarter med mange billige hoteller samt små og snuskede værtshuse. Beboerne her var hovedsageligt fattigfolk, som ikke havde moralske skrupler overfor folk med anden seksuel observans. Derfor begyndte bøsserne at komme på flere af kvarterets værtshuse.
Modviljen og foragten overfor homoseksuelle var ellers enorm i de første mange årtier af det tyvende århundrede. En episode fra tv – serien Matador illustrerer dette ganske godt: Mads Skjern’s søn Daniel har sin ven Francois fra Paris med hjem til Korsbæk. Da Mads ser, at Francois omfavner Daniel, bliver den franske gæst smidt ud af huset, og Daniel vælger at følge ham selvom han får at vide, at han ikke længere er Mads søn. “Han er jo syg i hovedet”, kommer det uden tøven fra faderen.

Barer blomstrer op
Afsnittet skal tidsmæssigt forestille at være fra 1947.  Det er netop i disse år, at homoseksuelle begyndte at komme på Mandalay, der lå på Teglgårdsstræde 3 på samme adresse, som Mens Bar ligger i dag. ‘Mandelir’, som det blev kaldt i folkemunde, blev hurtigt et populært sted, der tiltrak sig en broget skare af bl.a. homoseksuelle, trækkerdrenge og heteroseksuelle.

Længere nede mod Rådhuspladsen lå Studiestræde og her åbnede Cosy Bar nogenlunde samtidig, og det begyndte at gå stærkt. Et par år senere åbnede Apollo Bar i Vestergade og blev i en periode på fire år et tilholdssted for både kvindelige og mandelige homoseksuelle. I 1950 åbnede Igels Bar nærmest overfor Cosy. Igels Bar skiftede et årti senere navn til Masken.

Af frygt for omverdenens reaktioner, var det dog ikke alle, der skiltede med, at de var et bøsseværtshus. Men som tiden gik ændrede nogle steder sig fra at være det, vi i dag kalder for et ‘ Gay – friendly’ sted til et regulært bøsseværtshus. Centralhjørnet der ligger på Kattesundet/Lavendelstrædet er et af disse. Det åbnede først i 1957 som et regulært homoværtshus.

Frigørelse af sømmelighed
I 1960’erne brød den seksuelle frigørelse frigørelse frem og i løbet af dette årti opfattes homoseksualitet ikke længere som en alvorlig samfundsmæssigt trussel og fare blandt den brede befolkning, men snarere som en medlidenhedsvækkende minoritet. Men selvom accepten overfor homoseksuelle altså blev større , var der lang vej endnu for ligestilling. Festglade homoer på Cosy, Masken, Fortuna Bar og hvad de nu hed, måtte eksempelvis kigge langt efter steder, hvor de kunne danse. Den daværende justistminister Knud Thestrup (K) ville nemlig ikke rokke ved en politivedtægt, hvor der stod: ”Politiet må anse det for stridende mod orden og sømmelighed, hvis to mænd danser med hinanden. I konsekvens heraf og i medfør af politivedtægtens §52 stk 1. vil politet skride ind og bringe forholdet til ophør, såfremt det kommer til dets kundskab, at en beværter i sit lokale tillader, at to mænd danser med hinanden”.

I 1970’erne begyndte der at spore en større livsglæde blandt de homoseksuelle og tro på en bedre fremtid med fokus på homoseksuelles rettigheder. Og det skulle fejres! En masse nye og anderledes steder så således dagens lys, eksempelvis Madame Arthur og Copenhagen Gay Club i Studiestræde, der nærmest blev nabo til den nuværende Amigo Sauna, som åbnede kabinerne i 1974.

Men også klubben SLM Scandinavian Leather Men, blev åbnet med inspiration fra London. Dresscoden var læder – og, cowboytøj samt uniformer, ellers kom man ikke ind. Klubben startede i Schacksgade tæt på Ørstedsparken, men flyttede i 1993 til Studiestræde.

Gang, gråd og glæde i gaden
Det meste af 1980’erne blev nogle sjove år i det københavnske bøssemiljø og det var i den grad gang i gaden. Folk skejede ud, og homostederne var fyldte af ubekymrede – og festglade folk ugen igennem. Men hen af vejen i slutningen af 1980’er kom regningen for mange homoseksuelles letsindige livsførelse. Hiv og aids havde inficeret miljøet og kom til at sætte en ubehagelige dagsorden. I en af Christians Kampmanns romaner lader han en af hovedpersonerne beskrive situationen på følgende måde: ” Tror du folk svar ærligt på spørgsmålet, om de er negative? De positive har mere end nogensinde i deres liv behov for at blive rørt ved. Så de er nødt til at holde kæft eller lyve, Ellers bliver de behandlet som om de var spedalske”. Bøssemiljøet var i starten af 1990’erne mere eller mindre trængt i knæ på grund af usikkerheden overfor hiv og aids. Dette satte sine spor – både i antallet af bøsser, der gik ud, og i måden de gik ud på.

I det nye årtusinde har pilen heldigvis peget den rigtige vej og der er igen gang i gaden. I høj grad. Nogle homosteder har drejet nøglen om. Andre har i kampen for dels at tiltrække og fastholde kunder valgt at renovere, som Cosy Bar og Never Mind, der ligger på Nørre Voldgade. Never Mind kalder sig i dag ’Gay Nightclub’ . Og Jailhouse har ofte stuvende fulgt på deres restaurant på 1. etage.

På Vestergade hvor Apollo og Fortuna Bar i sin tid har lagt gulv til tørstige og eventyrlystne homoseksuelle åbnedes ved årsskiftet det nye homosted Star 12.

Krediteringer:
Fotos: Tobias Bach Hansen
Historiske Kilder: Byhistoriker Allan Mylius Thomsen og homohistoriker Kaj Erik Nielsen
Denne tekst blev oprindelig publiseret i Københavneravisen, april 2010.