Da Kongens Bryghus lå ved Langebro.

Af de mangt og mange flotte farvestrålende øletiketter, vi har herhjemme, er der specielt én, som jeg kommer til at tænke på. Nemlig den hvor Christian den 4.  alvorsfuld og autoritetsagtigt toner frem på en klar rød og blålig baggrund.  Øllen hans majestæt etiketmæssigt ligger ansigtet i de rette folder til, er hvidtøl fra Kongens Bryghus, der første gang bliver nævnt i 1443, som en del af hofhusholdningen på Københavns Slot. Det er i øvrigt lidt sjovt, at det handler om øl, fordi det er det stik modsatte af det, de royale ellers bliver associeret med; Stålfasthed, alvor, det ophøjede og luksus.
.
Og så med ét. I en juletid som denne, så forvandles Christian den 4. til en nisse og hvidtøllen bliver nu kaldt for nisseøl. I hvert fald for en stund. Den første nisseøl blev langet over disken, eller hvad man nu ville have sagt,  i 1896.  Kongens Bryghus havde indtil med stor succes i flere århundrede  brygget i tusindvis af tønder hvidtøl, men nu var det tid til,  hvad vi i dag ville kalde et godt og gedigent PR – fremstød. I et fortroligt brev hed det sig således:

 

Fra og med den 15de December d.A og indtil 5te Januar 1897, begge dage inklusive, fører vi i Handelen en Hvidtølssort kaldet Julehvidtøl som vi kun leverer til vore egne Aftappere og til en pris af 13 Kr. pr. Tønde.  I beskrivelsen af julehvidtøllen, der var den samme som den almindelige hvidtøl, anførtes der endvidere:

Juleøllet har en Pikant smag og Står i nærende og styrkende Egenskaber på højde med mangt et Maltøl

Kongens Bryghus var nogle år forinden fusioneret med 9 andre bryggerier under navnet De forenede Bryggerier, men KB fastholdt både navn og eget bryggeri. Det holdt dog hårdt i følge ‘Meddelelser om Kongens Bryghus og Bryggerlavet 1443  – 1890’:.Naar Kongens Bryghus længe stod imod, var Grunden nærmest den, at de Tilbud, der gjordes, ikke forekom Bestyrelsen saa tilfredsstillende, at Bryghuset paa Grundlag af disse skulde opgive sin selvstændige, smukke Stilling; men da Tilbudet blev saa stort, at man ikke længere mente at burde afslaa det”.

De forenede Bryggeriers ide med at sælge julehvidtøl på flaske til private forbrugere, blev straks en så stor succes, at andre bryggerier var med på ølvognen et års tid efter. En tradition var skabt!

 

Betegnelsen ‘nisseøl’ stammer fra 1800 – tallet, hvor en nu gammel dansk juletradition blev grundlagt. Man stillede risengrød og mørkt øl op på loftet for at gøre husnisserne glade og tilfredse.  Den soede og suckrede julehvidtøl passer fortrinligt til risengrød.  Og kunne – man fristes til sige, det er en tradition der den dag i dag fortsat vinder indpas. I hvert fald står der på bagsiden af den nymodens nisseølflaske, ‘ at dét med at stille en portion risengrød ud til nissen, stadigt er en tradition, der bruges rundt omkring’.

Når vi nu kommer om på den anden side af jul, skiftes nisseetiketten igen ud med hans majestæt Christian den 4. som med sans for egen pomp pragt i 1618 fik et bryghus opkaldt efter sig.

 

Den store røde bygning ligger stadigt på hjørnet mellem Frederiksholms Kanal og Christians Brygge. Den blev brugt i 150. I begyndelsen af det tyvende århundrede flyttede man Kongens Bryghus op ad Carlsberg, hvor der lå på to adresser. Ved fusionen mellem Carlsberg g De forenede Bryggerier sammenlægges arealer, og i starten af 1990’erne udvikles de gamle bygninger til boglig og erhverv. Carlsberg siloen er et eksempel derpå.

Midt i mellem de to nævnte bryggerier periodemæssigt, findes der ét Kongens Bryghus, som var produktionsdueligt i perioden 1771 – 1923. Men i modsætningen til Christian IV’s Bryghus og Kongens Bryghus tæt på Carlsberg  er der ikke nogle bygningsmæssige spor efter det. Bryggeriet blev kaldt Kongens Bryghus ved Langebro, og lå et ølkrus kast fra Christian den 4.’s bryghus.

Store gule kraner og en masse gravmaskiner og  flere store blå containere er  i dag placeret meget tæt på Langebro lige ned til havnen i området mellem Vestergade og Frederiksholms Kanel. Her er Real Dania i gang med at bygge. Det skal blive til et multifunktionelt byggeri, der bl.a skal rumme Dansk aarkitektur center med restaurant og lejligheder.  Betegnelsen for dette er bryghusprojektet og hentyder dermed til, at der lige her tidligere har ligget et bryggeri.

 

I 1867 overlod Kongen denne byggegrund til Københavns Bryggerlav. Betingelsen var, at man for egen regning skulle opføre et nyt Kongens Bryghus, så Bryggerlauget være forpligted til paa deres egen Bekostning at lade opbygge paa denne Plads og stedse vedligeholde et Bryggerhuus og Maltgjørerie, og det saa forsvarligt, at Lauget alle Tider kan være i Stand til at skaffe og levere alt det oel og alle de Sorter, som er til de Kongelige Huuses Hofholdninger, Flaaden og alle andre.

Der blev således opført en meget stor bygning, hvor der var alt, hvad der på daværende tid passede til et moderne byggeri, det være sig: lagerrum og kornlofter, værksteder og hestestalde, kontorer og tjenesteboliger. Bryggeriet blev kaldt Kongens Bryghus ved Langebro og havde et godt ry for evnerne udi ølbrygningens kunst – og som et synligt resultat deraf modtog fik en ‘Medaille for Hvidtøl og Malkekstra’ i 1888 ved en udstilling i Stockholm. Langebro som vi kender i dag er fra midten af det tyvende århundrede. Den Langebro der lagde navn til Kongens Bryghus lå lige i nærheden.

 

Og så blev der der her på Bryghusgrunden lavet øl af en kvalitet, som først blev overgået, da brygger Carlsbergs Jacobsen omkring samme tidspunkt flyttede sin virksomhed til Valby og gjorde  gammeldags brygmesterhåndværk  til  kunst, hvilket på sigt resulterede i en verdensberømt historie.

Bryggeriet ved Langebro fungerede indtil 1923, hvor man flyttede Kongens Bryghus tæt på Carlsberg og i mere end 30 år fungerede det som pakhus, indtil det brændte ned i 1960.

Krediteringer:

Med tak til byhistoriker Allan Mylius Thomsen for konkretisering.

‘Meddelelser om Kongens Bryghus og Bryggerlavet 1443 – 1890’ af H. Chr. Johnstrup, (1891)

‘Danmarks første Julehvidtøl’, af Flemming Birck Pedersen, ØLentusiasteN, nr  29, december 2005.

Fotos:

Juleøl og Risengrødsbilledet:  Fra Nettet

Byggepladsbilledet:  Real Dania

De gamle billeder, Det kongelige Bibliotek.