(også) Kendt i Kilkenny….
Tilbageblik: At brygger J.C. Jacobsen fra Brolæggerstræde, Carl og alle de andre som sidenhen har bestridt de øverste poster på bryggeriet har formået at gøre Carlsberg til en verdensberømt øl, er noget vi kan være sindssygt stolte over! Nogle gange kan det brandings vis dog virke lidt spøjst.
I går på min vej til Kilkenny i det sydøstlige Irland, hvor jeg skulle skrive en rejseartikel til et ølmagasin om byens bryggeri – det tager over to timer og bussen stopper i enhver flække, der nærmest findes på ruten – kom jeg til at tænke på min ferietur herned for 5½ år siden.
Min kammersjuk Christian og jeg ville prøve noget andet end at være i den irske hovedstad og drikke Guinness, men lokalt brygget øl ville vi ikke undvære, så derfor besluttede vi at tage til Kilkenny, en by vi kun kendte, fordi en øl var blevet opkaldt efter den. Vi sad og bumlede i bussen og blev mere og mere tørstige og glædede os som sindssyge til at se bryggeriet og drikke os sanseløst saglige i flødsblød Kilkenny i Kilkenny! Mageløst må det være; som at drikke Guinness i Dublin, og Carlsberg i København!
Vi burde vel have været mere kulturelle og besøgt byens store seværdighed, Kilkenny Castle, da vi ankom, men vi var tørstige. Derfor troppede vi op til rundvisningen på bryggeriet og gik ned af trapperne, hvor en film i korte træk præsenterede bryggeriets historie. Men det var svært at følge med….

Seneste kommentarer